Hvis du er i tvivl om dit barn er parat til at starte i skole, skal du tage kontakt til lederen af dit barns dagtilbud. En eventuel udsættelse af skolestart sker på baggrund af en faglig vurdering af dit barns udvikling og skoleparathed.
Daginstitutionslederen udarbejder, i samarbejde med jer som forældre og det pædagogiske personale i dagtilbuddet en ansøgning om udsat skolestart. Ved behov inddrages PPR. Ansøgningen sendes til skoleledelsen på distriktsskolen, som står for den endelige vurdering og godkendelse.
Hvis dit barn går i daginstitution i en anden kommune end Herlev, og du ønsker eller dit barns institution anbefaler en skoleudsættelse, skal du kontakte PPR/det udgående ressourceteam (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) i Herlev Kommune enten via digital post på www.borger.dk eller på telefon: 4452 5650.
Se vedhæftning af "Ansøgning til skoleudsættelse".