Indgangen:
Ved indgangen til klubben mødes børnene af en pædagog, der sørger for, at børnene føler sig velkommen i klubben. Her krydser børnene sig af og sætter deres tøj og tasker. I gangområdet er der et TVhjørne, hvor børnene bl.a. kan se Ramasjang.
Musikrum:
Her kan børnene spille på forskellige musikinstrumenter.
Køkkenet:
I køkkenet kan børnene bage kage til at tage med hjem. Børnene lærer at læse, forstå og følge en opskrift samt noget om køkkenhygiejne. Børnene får en smagsprøve af det de bager – resten tager de med hjem.
Sporten:
I sporten er der hver dag mulighed for fysiske aktiviteter. Pædagogerne arrangerer sammen med børnene hver dag turneringer og aktiviteter, hvor alle kan være med. Inde i klubben kan børnene spille bold, floorball, hoppe på Airtrack, spille pool, bordfodbold, bordtennis, lave gymnastik på madrasser m.m..
Bag klubben er der bl.a. en legeplads og boldbane, hvor der er også er aktiviteter i sommerhalvåret.
Computerrummet:
I computerrummet kan børnene få en tid til at spille computer eller prøve Virtual Reality.
Når børnene spiller computer i klubben sker det i fællesskab med andre børn. Ved at deltage i computerspil i klubben udvikler børnene blandt andet kommunikative- og samarbejdskompetencer, og børnene får mulighed for at skabe et socialt netværk på tværs af interesser i nærvær af professionelle voksne.
Caféen:
I caféen kan børnene købe og spise mad, spille brætspil, læse i bøger og blade m.m. Til dagligt sælges der pastasalat og lidt lunt. Lige som man også altid kan købe frugt, knækbrød eller en grovbolle med smør eller lunt.
Fredag byder vi på en gratis bolle med lidt godt på.
Når der er aftenklub tirsdag og torsdag, kan børnene købe lidt let at spise kl. 18.
Multirummet:
Her er der mulighed for at spille bordtennis, PlayStation, klæde sig ud og der vil blive tilbudt forskellige wellnes og kreative aktiviteter i løbet af ugen.
Puderummet:
Puderummet er fyldt med puder og tykke madrasser, der er gode til at bygge med eller til en sjov pudekamp. I puderummet kan børnene også klatre på væggene og i loftet og fortælle gode røverhistorier.
Naboen:
Naboen er klubbens kreative hjerte. Hver uge er der nye kreative ting, som pædagogerne instruerer børnene i. Her kan børnene fordybe sig i at lave smykker, porcelænsmaling, pixels, fimo, små skulpturer, stoftryk, decupage og andre spændende ting. Der er også mulighed for at lave bolcher, deltage i den daglige te-hygge, læse blade, spille spil, tegne, male m.m.
Aftenklubben:
Aftenklubben er for børn, der går i 4., 5. og 6. klasse.
Kl. 18 er der mulighed for at købe et lille måltid. Det varme måltid koster normalt 15 kr. Aftenklubben fungerer i praksis meget som i dagtimerne. Men vi har lidt mere fokus på at hygge med bl.a. pool, diverse boldspil og brætspil, spille computer, snakke, lege med udklædning, slå kolbøtter, danse og synge i disco-lampernes vekslende skær.
Skoleferier:
I skoleferierne er klubben åben kl. 9-16. Vi tager på både korte og lidt længere dagsture, eksempelvis til Bonbonland, Frilandsmuseet, Bakken, Tivoli og i biografen. Når vi er på tur, medbringer børnene mad, drikke, lommepenge og tøj til vejret.
Information
Information om ture, arrangementer, tilmeldingsfrister m.m. sendes til forældre via AULA for børn fra Lindehøjskolen og via mail for børn fra andre skoler.