Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Lindehøjskolen til skakturneringer

Over de sidste par uger har Lindehøjskolen deltaget i hele tre forskellige skakturneringer, Københavnsmesterskabet i holdskak, Herlevs kommuneturnering og Danmarksmesterskabet i holdskak. 
 
Københavnsmesterskabet i holdskak: 
I uge 11 var vi afsted til KM i holdskak, hvor fem hold med 4-5 elever pr. hold deltog. Vi havde elever med fra henholdsvis 2., 5. og 6. årgang. Efter umådelig flot spil lykkes det et hold fra 2. årgang at blive nr. 5 til stævnet og derved kvalificere sig til DM i holdskak. Ligeledes blev vores hold fra 5. årgang placeret på en samlet 4.-5. plads og kunne også inkassere en flot DM-billet. 
 
Danmarksmesterskabet i holdskak: 
Med to hold kvalificeret til DM i holdskak, der blev afholdt i Kolding i år, så vi frem til den flotte repræsentation. Desværre måtte holdet fra 5. årgang trække sig pga. sygdom. 
Vores hold fra 2. årgang deltog i mesterskabet og vekslede en femteplads ved Københavnsmesterskabet til en endnu flottere 4. plads ved DM. Så sejt gået af vores dygtige skakspillere fra 2. årgang. Der skal lyde et stort tillykke til dem!  
 
Herlevs kommuneturnering: 
Herlevs årlige kommuneturnering er en turnering, hvor alle Herlevs skoler konkurrerer imod hinanden for at vinde en flot vandrepokal. I år deltog Lindehøjskolen med 42 elever fra hele 2. årgang. På trods af deres unge alder i forhold til deres modstandere kæmpede de bravt og fik en flot 3. plads til stævnet.  
 
Vi siger tak til alle de skakglade elever, der har deltaget til de tre stævner, og ligeledes siger vi tak til arrangøren af alle stævnerne Dansk Skoleskak. Vi glæder os allerede til endnu mere skoleskak næste år.